Livet på
Herrens Mark
Stedet summer af liv året rundt, for ud over de fastansatte medarbejdere i Herrens Mark, hvoraf de to bor i egen lejlighed på gården, danner Broendegården også ramme om Michaels hustru – Helle Wullf Hansens virke som kraniosakralterapeut og bevægelsespædagog.
Michael har siden 1989 arbejdet som økologisk grøntsagsavler, men i 2010 overtog han produktionen af dét, der dengang hed Fynsk Mælkebøttesaft, men som nu går under navnet REGOPUR, fermenteret mælkebøtteekstrakt. En omlægning af produktionen, der lå helt i tråd med Michaels mangeårige forkærlighed for sammenhængen mellem natur, krop og psyke og en interesse for, hvordan dét, vi spiser og drikker, også påvirker os. I 2013 udvidede Herrens Mark med REGOMEO, fermenteret rødkløverekstrakt, og i 2020 med REGOROS, fermenteret rødkløverekstrakt, som nu sælges i Tyskland og Sverige. Således har Herrens Mark i dag fokus på udvikling og produktion af kosttilskud og fødevarer til særlige medicinske formål.
Historien
Herrens Mark står på skuldrene af Martin Lægteskovs opfindelse Fynsk Mælkebøttesaft, der i dag bærer navnet REGOPUR, fermenteret mælkebøtteekstrakt fra Herrrens Mark.
En opfindelse der så dagens lys, fordi Martin Lægteskov havde det skidt efter en arbejdsulykke. Han blev anbefalet at prøve mælkebøtter, og han begyndte derfor at spise og presse saft af mælkebøtter. Det syntes at hjælpe, og rygterne om mælkebøtternes virkning løb hurtigt. Derfor blev saften sat i produktion, og Martin Lægteskov blev berømt som ”Den kloge mand i Assens”.
Han måtte dog hurtigt sande, at han ikke selv kunne dække efterspørgslen på mælkebøtteekstrakt, og han indgik derfor et samarbejde med familien Brandt, som siden 1965 og frem til 2010 fremstillede Fynsk Mælkebøtteekstrakt på gården Nakkelund nord for Assens. Og de gav så igen produktionen videre til Michael Mohr Jensen i 2010.